DLF: Nej til nedprioritering af fag

KL ønsker en skole, der satser på fem kerneområder. DLF fremhæver i dag fire områder, som kræver en central satsning. Men det er langt fra det samme, siger Anders Bondo og understreger, at DLF ikke fremhæver nogle fag som vigtigere end andre.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Som jeg hører det, siger KL, at der er fem ting, der er vigtige i folkeskolen. Vi siger, at det her er nogle områder, hvor resultaterne i dag er decidereet utilfredsstillende. men det er ikke en nedprioritering af alt det andet, der foregår i skolen", sagde DLF-formand Anders Bondo Christensen, da han i dag fremlagde Danmarks Lærerforenings bud på, hvordan den danske folkeskole skal blive bedre på områder læsning, naturfag, evaluering og brud med den negative sociale arv.

Kommunernes Landsforening offentliggjorde i går et udkast til en skolepolitik, som blandt andet siger, at de nye bindende trinmål for samtlige fag spreder fokus for meget. KL ønsker fokus på fem kerneområder, nemlig læsning/skrivning, matematik, engelsk, it og sociale kompetencer.

Powered by Labrador CMS